Lau Larve og hans venner: Skoven Brænder (2008)
I 1998 skrev jeg Skoven Brænder, det var en sjov oplevelse, men farvelægningen kiksede og efter at have talt med Per Vadmand (PIB Copenhagen) om serien, endte det med at det hele blevet skippet og alt blev gentegnet og omskrevet i 1999. I 2001 tog jeg til Bornholm og arbejdede en uge sammen med Nicolaj Scharling, der kom med nogle gode input til den første bog og dens udformning. Samme år lykkes det at få overtalt den meget dygtige Susanne Vinther til at farvelægge de næsten 30 illustrationer, og efter yderligere en masse omskrivninger, rettelser osv., endte bogen med at være klar. Alligevel skulle der gå yderligere 5 år, før jeg var tilfreds, og en udgivelse blev en realitet.
Det var en mærkelig oplevelse at se enkelt kollegas reaktion på dette. Bogen var udgivet og en dag kommer hun over til mig og stiller sig ved siden af mig. Så kigger hun skadefro på mig og siger: "jeg har fundet en fejl i din bog, du skulle nok have læst bedre korrektur på den". Jeg kiggede tilbage på hende. Hun stod og grinede skadefro. Jeg kan ikke huske, hvad jeg sagde til hende, men det fortalte vel en del om hendes tilgang til livet.
Det var den samme kollega, der synes hun skulle fortælle sin mening om bogens salg et par måneder senere. På lærerværelset spørger min kollega Kaj mig om hvordan det er gået med bogen. "Den har solgt omkring 75", siger jeg og får et "det er sguda meget godt, Kim" tilbage. Her lyder det så mavesurt ovre den anden side af bordet. "Det er jo så lidt at det ikke værd at lave det". Jeg husker tydeligt mit svar, der efterlod hende helt tavs. "Måske, men det er da 75 mere end du har solgt".
Det samfund vi har i dag synes nogle gange at handle mere om at få et klap på hovedet og anerkendelse af vildt fremmede mennesker end det handler om at lave tingene fordi man selv synes det er sjovt. Gør det noget om der er 50 eller 500 der synes godt om det man laver? Selvfølgelig vil jeg også gerne sælge millioner af bøger, men det hele må starte med at man laver noget man synes er sjovt og spændende og hvis man så er heldig og dygtig nok, så kommer salg, berømmelse og penge med i købet. Berømmelsen vil jeg nu gerne springe over. Hvis man starter ud med at mene man ikke gider lave noget, hvis det kun sælger 75 (eller 10) så lægger man en mærkelig forhindring op for en selv.
Tænk, hvis Rasmus Seebach havde sagt, "nej jeg gider ikke spille for 25 mennesker nede på pubben, jeg gider kun spille for 5.000 i Forum". Well, så havde han såmænd nok siddet i sin have fortsat og ventet på sin store chance.
Så jeg vil bare sige, gør det og se hvad der sker. Nej, du bliver sikkert hverken rig eller berømt af det, men gør det noget, hvis du har det sjovt undervejs? Det værste må være at sidde tilbage og tænke, tænk nu hvis.....