WMA 2001 - Nr. 21-24 - DaMat

Gå til indhold

Hoved menu:

WMA 2001 - Nr. 21-24

Din Computer

Udover jeg har fjernet et par reklamer, så ligner bladet sig selv. Jeg har dog valgt at udskifte forsidebilledet, da det var lidt kikset inde i bladet kan du se den oprindelige forside.  

I 2001 udkom bladet hver 3. måned. Det største problem var at finde folk, der gad være med til det sure arbejde, nemlig trykning. Med oplaget på 125, så var det helt umuligt at sende det til et trykkeri for menneskepenge.  

Når jeg sidder og ordner de gamle numre, slår det mig, hvor ufattelig meget tekst der er i hvert nummer. I dag ville jeg tro, at jeg ville komme det halve i og større billeder, men sådan var de fleste blade vist dengang.

Nr. 23 var et nummer, der var lige til at gå til - troede jeg. Desværre havde jeg fået nej fra tre skribenter til at bringe deres anmeldelser ud til en større offentlighed. Det gjorde at anmeldelser som Starship Tropers, Asterix The Galic War og Dracula faldt ud. Tilbage er 24 sider.



Ligesom de øvrige numre i årgang 2002 så er der en del, som er forsvundet. Derfor er der et par tomme sider, sidetallet skal jo gå op i 4, ellers ser det tosset ud, hvis du udskriver hæftet som et hæfte.

Det er meget interessant at læse lederen, dels er den meget politisk, hvilket er lidt mærkeligt i dette blad, men læg mærke til sprogbrugen. Det var helt sikkert ikke sådan, at man sagde det højt, hvis man var enig med Dansk Folkeparti og det var egentlig ligegyldigt i hvad. De ting jeg skriver i lederen er i dag noget som stort set alle partier i folketinget støtter, men dengang var alene ordet ”udvisning” nok til at blive stemplet som racist.

I artiklen omkring Benjamin har vi valgt at sløre hans ansigt, det gjorde vi ikke oprindeligt, da han stod frem i sagen (efter at tv havde haft ham på tv med navn og det hele). Nu er det bare ikke sikkert han gider til at forklare sig igen snart 13 år senere. Udgangen på sagen blev at han fik en bøde på nogle hundrede kroner for billedet på disketten, mens man droppede sagen om dem på skolens computer. Han valgte at acceptere og så var sagen lukket.

I nr. 53 har jeg skrevet en leder om det offentlige som mange gange ikke aner, hvordan de skal bruge IT, sådan var også i 2001. Hvorfor i alverden bruger man tid på at lave koder, når man bare kunne trykke på esc og så var man inde på computeren? Spild af tid. Det havde været nemmere at sætte et skilt op. Vi har også en artikel om E-bøger, men selv mens dette skrives i 2013 så har E-bøger fortsat ikke slået an. Her i 2013 taler om man gennembruget fordi Gyldendal lige har udsendt 4000 bøger som E-bøger, spørgsmålet er om de bliver købt.

Windows Med Amiga 2001
Layoutet gennemgik store ændringer i 2001, dels kom alle numre i A4 format, dels begyndte bladet at bringe flere billeder, bruge flere freelance skribenter og forsiderne ændrede sig markant.

Bladet stod i omkring 7-8 lokale kiosker og det var selvfølgeligt derfor at der blev arbejdet hårdt på forsiderne.

Mange numre fra 1998 og frem var præget af rigtig mange eksterne dygtige skribenter, men da vi ikke stillede krav om at vi skulle have eksklusiv rettighederne, så endte mange af anmeldelserne også på netsider. Disse netsider har siden krævet copyright på dem. Lad mig ikke gå ind i en større debat omkring om vi rent faktisk kunne vinde en retssag om dette, jeg anser det for ligegyldigt. Jeg vil ikke kaste mig ud i en kamp for at få rettighederne (tilbage) til nogle artikler/anmeldelser der i skrivende stund har 13 år på bagen og derfor er forældet i den grad. Jeg kan nærmere være lidt forundret over at nogle hjemmesider gider true sine medarbejdere med fyring og true os med sagsanlæg for at beskytte en artikel der måske bliver læst 1-2 gange på et år på deres egen side.

Men dem om det. Jeg har simpelthen vurderet at jeg ikke gider bruge krudt på det.


Ved at klikke på hvert nummer kan du læse dem. Alle sammen er i pdf format og ser nogenlunde ud som dengang. Du kan inde i hvert nummer læse nærmere, hvad der er ændret i det specifikke nummer. De fleste numre fylder omkring 4-5 mb.  

 
DaMats er et dansk forlag, der laves på hobby-basis. Alle gratis udgivelser på nettet er udgivet udfra et "as is" princip. Tak for din forståelse.
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu