Manhunt 2 - DaMat

Gå til indhold

Hoved menu:

Artikler > Anmeldelser - PC
Manhunt 2 (PC)
I Danmark eksisterer der ikke censur, derfor var der som sådan aldrig den store tvivl om at Manhunt 2 nok skulle udkomme her i landet, det var bare et spørgsmål om tid.  
 
Men markedet i Danmark er uendelig lille, så derfor var det vigtigt for Rockstar at få udgivet spillet i specielt England, USA og Australien. BBFC i England klassificere alle spil/film og USA/Australien og en række andre lande accepter denne klassificering, så da BBFC ikke ville give Manhunt 2 et mærke, så havde man et problem. Uden mærket må spillet nemlig ikke sælges i England - og de resterende lande ville formentlig derfor heller ikke sælge det.
 
”The Video Appeals Committee” afsagde dom i sagen i slutningen af 2007 og de mener at Manhunt 2 ligger inde for de gængse regler og derfor sagtens kan gives et 18+ mærke. Det fik de øvrige lande til at give det en rating, men BBFC skulle faktisk igennem en retssag anlagt af Rockstar, før de bøjede sig.  Spillet udkom derfor først i 2009 og langt om længe er det så kommet til Danmark. Ifølge vores forhandler i Fona handlede den sene lancering af PC udgaven slet ikke om spillets voldsomhed, men derimod om at spillet har fået dårlige anmeldelser og derfor først er taget hjem som budgetspil, fordi man først nu mener man kan sælge det. Spillet er faktisk ikke blevet forbudt i nogle lande, selvom flere forfærdede velmenende folk har arbejdet på det. 
 
Plottet
Du spiller Dr. Danny Lamb, en beboer på Dixmor Asylum, der er et hospital for sindssyge forbrydere. Der opstår en fejl i det elektroniske system og han formår at undslippe hospitalet.
 
Han husker ikke meget af sin fortid, og er ikke i stand til at skelne mellem drømme og virkelighed. Langsomt bliver ens huller dog fyldt med brudstykker fra flashbacks.
 
Da Danny begynder at huske mere og mere finder han ud af, at han befandt sig i et medicinsk forsøg kaldet "The Project" og opgaven består i at overleve og som spillets titel lægger op til, så bliver det en menneskejagt.
 
Egentlig er der derfor lagt op til et forrygende spil, for der er våben overalt, men desværre. Det meste handler om at snige sig ind på en modstander, derefter skal man trykke på en tast på det præcis rigtige øjeblik, hvorefter der kommer en mere eller mindre automatiserede sekvens, hvor manden bliver dræbt på en eller anden slem måde, det eneste der er ret sikkert, er at det involverer masser af blod. På Wii´en skulle man dog selv styre kniven, øksen eller noget helt andet, det skal man ikke på PC versionen. Hvis fjenden derimod ser dig bliver det til en almindelige kamp, og så er det altså noget tamt kun at have 3-4 slag at veksle imellem.
 
Computerens AI er heller ikke alt for god, stikker du af og mister han synet af dig, så går han straks tilbage på sin post og bliver reset.
 
Konklusionen
Mere er der sådan set ikke i Manhunt 2. Jeg synes ikke selv jeg er sippet, fx faldt jeg pladask for de første Saw film, ikke fordi de var blodige, men fordi der var en grund til de var blodige. Historien i Manhunt er bare ikke synderlig god, mest af alt virker det til man har sammensat spillet efter at det skulle være provokerende, blodigt og ekstremt voldeligt. Det er bare ikke nok. Fair nok at det er blodigt, men blodigt for at være blodigt, det virker faktisk lidt som noget pjat.

 
 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu